Vi har i denne uge skiftet supportplatform fra Kayako’s eSupport til Zendesk. Forskellen vil være tydelig for dig næste gang du sender os en e-mail, men konceptet med oprettelse af sager på e-mail-henvendelser er ens.
Vi har i mange år brugt eSupport, men samtidig har vi længe kigget på Zendesk, da vi har søgt en række forbedringer til det der er vores supportplatform. eSupport kommer også snart i en ny version, men vi har alligevel valgt Zendesk, som er en hosted løsning.
Helt naturligt udvikler vi ikke selv et supportsystem, da vi fokuserer vores ressourcer på udvikling af egne hosting produkter, og derfor er Zendesk også et rigtig godt valg. Det er blevet bedre og bedre det seneste år og vi har længe testet det, før vi nu endeligt har valgt at skifte til det. Det er på mange måder et komplet system, men som vi endnu ikke bruger fuldt ud.
For dig og for os betyder det vi nu har fået et endnu bedre system til kommunikation med hinanden, og hvor brugervenligheden er i top. Du kan fortsat sende os e-mails, som du plejer, og få oprettet sager på dem, og når du gør det bliver du automatisk bruger i vores nye helpdesk. Du kan også oprette dig som bruger uden at starte en sag, og deltage i vores forum, hvor du bl.a. kan komme med ønsker til vores produktudvikling.
Når du er bruger har du en komplet oversigt over dine sager, og du kan se om de er tildelt en support-medarbejder, selv angive at en sag er løst, se historik på vores fælles korrespondance og meget mere. Vi håber du synes om forbedringen, og vil meget gerne have feedback på det, som du får det brugt – Især hvis der er uregelmæssigheder, eller noget du savner.
NETsite Helpdesk: https://helpdesk.netsite.dk/
Skriv et svar