Domæneregistreringen, som sikrer dig brugsretten til et givent domæne på verdensplan, er kun første skridt for dig eller din virksomhed på vejen mod en online-tilstedeværelse på internettet, som du selv definerer og bestemmer over.
Der er to helt grundlæggende muligheder for anvendelse, ved det at have sit eget domæne (eksempel.dk):
- Du kan få dine egne unikke e-mail-adresser
Egne e-mail-adresser baseret på dit domænenavn gør din e-mail-kommunikation uafhængig af din telefon- og internetudbyder, samt reklamefinansierede tjenester som Gmail og Yahoo.Hos os betyder det også at du får en udbyder der er tilgængelig og lydhør, og som kan hjælpe dig e-mail support, herunder telefonisk. Dine e-mails placeres derudover sikkert i vores infrastruktur, på egne servere i Danmark.
- Du kan få vist en hjemmeside via domænet
En hjemmeside via domænet betyder offentliggørelse af præcist det indhold du ønsker, og som på sigt kan medvirke til at søgemaskiner, som f.eks. Google, begynder at indeksere dine sider, og præsentere indholdet for deres brugere.
Hjemmeside og e-mail via dit domæne får du mulighed for når du vælger et webhotel.
Hvad skal jeg være opmærksom på?
I forbindelse med brugen af et domæne, kan du tage følgende med i dine overvejelser:
- Du behøver ikke at have en hjemmeside på dit domæne
Da oprettelse af e-mail-adresser kun tager få sekunder via Mit Netsite, er det noget du kan komme i gang uden videre. Det er aldrig et krav, at man får sig en hjemmeside, hvis man har registreret et domæne og kun vælger at bruge det til e-mail. Det er et spørgsmål om man ønsker, eller har et behov, for at udnytte den mulighed. Et domænenavn hos os vil blot vise en standard-side, hvis ikke egen hjemmeside uploades dertil. - Har du en hjemmeside bør du også have din e-mail via domænet
Det skaber en rød tråd mellem besøgende på din hjemmeside, og kommunikationen med dem, at der skrives frem og tilbage via e-mail-adresser på domænet. Det er uprofessionelt, især i virksomhedssammenhæng, at skilte med en e-mail-adresse, der ikke tilhører domænet. Det er derfor med til at øge troværdigheden omkring din online-tilstedeværelse, at du vælger at bruge e-mail via dit domæne. - Indhold på domænet i form af en hjemmeside
Omvendt gælder det, at du som bruger af e-mail-adresser på et domæne, kan forvente, at dem du kommunikerer med, indtaster dit domæne, for at se efter en hjemmeside. En hjemmeside, der så kan være med til at bakke din kommunikation op. Hjemmesiden på dit domæne kan være alt fra en simpel forside med dine kontaktoplysninger, til en med flere sider og mere fyldestgørende information. Det kan være alt fra et portfolio til en decideret webshop. - Der bliver søgt på dit navn uanset om du har en hjemmeside eller ej
Få mere kontrol – Vælger du at have indhold på dit domæne i form af en hjemmeside, muliggøre du også at blive fundet via søgemaskiner. Det er derfor vigtigt, for f.eks. en virksomhed, at skabe en online-tilstedeværelse via et domæne, som eksisterende kunder kan finde frem til, men også potentielle nye.
Du er med til at styre indholdet der bliver fundet, ved selv at være repræsenteret via et domæne og tilhørende hjemmeside.
Relaterede sider
Vi hjælper dig videre
- Chat
- salg@netsite.dk – Døgnet rundt
- +45 70 25 43 43
- Tweet til @netsite