Det er relativt nemt at tilknytte et eget domænenavn til en blog du har lavet på blogger.com. Det sker ved at du enten har vores DNS service, der dækker alle domæner under din konto hos os, eller et webhotel til domænet det drejer sig om.
blogger.com giver dig mulighed for nemt at lave en blog/simpel hjemmeside, og efterfølgende at redigere i den.
Opsætning af eget domæne til blogger.com
- Google har selv en guide der beskriver forløbet hos dem, men når du er logget på, på blogger.com, klikker du på din blog, og herefter på Indstillinger og Grundlæggende.
- Under Udgivelse og Blogadresse klikker du på Konfigurer en tredjepartswebadresse til din blog:
Indtast dit domænenavn med www og klik på Gem. - Google giver dig herefter 2 CNAME records, i samme vindue, som du skal oprette hos os.
- Hos os laves DNS-opsætningen af dit domæne via Mit Netsite, således at den matcher oplysninger fra dem:
- A-records der eksisterer i forvejen for domænet med og uden www skal slettes.
- Brug knappen Opret ny record for at oprette alle 6 x DNS records påkrævet af dem.
- MX records, og andre DNS records der gælder mail på domænet, skal der ikke ændres på.
- Når alle 6 x DNS records er opsat hos os, skal du tilbage hos blogger.com under Grundlæggende og Udgivelse, og få gemt tilknytningen af dit domæne. Det kan godt være du skal vente lidt, før det vil slå igennem, og kan blive godkendt hos dem.
Relaterede sider
Brug for hjælp?
- Chat
- support@netsite.dk – Døgnet rundt
- +45 70 25 43 43
- Tweet til @netsite