I dag for præcis 30 år siden blev verdens første kommercielle domænenavn registreret. Det skete d. 15. marts 1985, hvor computervirksomheden Symbolics Technology Inc registrerede .com domænet symbolics.com.
Domænet er den dag i dag stadig registreret, og er derfor ikke blot verdens første, men også verdens ældste domænenavn. Det er dog ikke længere registreret af Symbolics, da virksomheden ikke længere er aktiv. Siden 2009 tilhører registreringen en domæneinvestor.
Antallet af domæneregistreringer voksede meget langsomt i starten. Faktisk skulle der gå et år, fra symbolics.com kom online, til førende IT-virksomheder som Intel og IBM fik deres navne registreret (intel.com og ibm.com).
Der skulle gå yderligere et års tid, før vi nåede op på hele et hundred registrerede domæner på verdensplan.
Dot com-boblen kommer
Godt 10 år senere i midt 90’erne, begynder der for alvor at ske noget. Udbredelsen af internettet stiger voldsomt og vi ser starten på en hel æra, som .com domænet lagde navn til – Den såkaldte dot com-boble. Samtidig fra 1995 til 2000 vokser antallet af .com domæner fra blot 9.005 til over 20 millioner.
I 1999 bliver markedet for .com også liberaliseret, hvilket hjalp yderligere til væksten. Hidtil havde virksomheden Network Solutions haft monopol, og prisen for et .com domæne var forinden oppe på 70 USD for 2 års registrering.
Dot com-boblen brast i 2000, men antallet af .com domæner fortsatte med at stige. I dag er der omkring 120 millioner .com domæner registreret ud af en samlet anslået mængde på næsten 300 millioner domæner. Der gør .com til det absolut mest populære TLD (top level domæne).
Ligeledes er det .com, hvor vi har set de absolut højeste priser, når domæner har været handlet. Domæner som f.eks. sex.com, hotels.com og casino.com har været handlet for adskillige millioner af dollars.
Danmarks første .dk domæne
I Danmark fik vi i 1987 adgang til .dk domænet. Blandet de første og ældste danske domænenavne hører bl.a. dkuug.dk, diku.dk og lego.dk, som alle blev registreret samme dag – d. 29. oktober 1987.
I løbet af 90’erne kom internettet også for alvor til Danmark og DK Hostmaster blev etableret og har siden stået for .dk domænerne. Antallet af .dk domæner når ikke i nærheden af .com, men vi er oppe på næsten 1,3 millioner. Holder vi tallet op imod befolkningstallet, er Danmark blandt de lande i verden med absolut flest domæner pr. indbygger.
.com får konkurrence
Med over 120 millioner .com domæner kan det være vanskeligt, at finde det rette ledige domænenavn. Organisationen ICANN, som regulerer store dele af internettet, har derfor for nyligt besluttet at åbne op for nye TLD’er. Derfor kan man nu, udover de sædvanlige som .com, .net og landekode-domænerne som .dk og .se, få f.eks. .photo, .guru og endda .xyz eller .london.
Læs mere om de nye domæner (TLD’er).
Køb dit eget .com domæne for blot 80,-
I anledning af fødselsdagen giver vi alle rabat på nye .com domæneregistreringer. For blot 80,- kan du købe dit helt eget .com domæne for 1 år eller 5 år for blot 400,-, og begge priser er inkl. moms.
Tilbuddet gælder til og med d. 22. marts 2015.
Brug nedenstående domænesøger eller gå til domæner, for at gøre brug af tilbudet.
Skriv et svar