I december blev PHP 7 officielt færdig og samtidig lancerede vi muligheden for at opgradere til PHP 7 for vores webhotel kunder via Mit Netsite. Dette viste gode resultater og vi skiftede derfor allerede i januar til PHP 7 som standard versionen for alle nye sites.
Den helt store fordel er, at PHP 7 giver store mærkbare hastighedsforbedringer i forhold til de tidligere versioner. Ikke alene er hastigheden en ranking factor i Google, men også noget dine brugere vil værdsætte. Skulle du have mange besøgende, vil du samtidig kunne komme til at håndtere endnu flere besøgende, fordi PHP afvikleren hurtigere vil være klar til at håndtere den næste forespørgsel.
Hvordan er PHP 7 kompatibel til tidligere versioner?
Langt de fleste vil ingen problemer opleve ved at opgradere, og især hvis man har fuldt “best practice”, burde man ikke opleve nogle vanskeligheder. Bl.a. WordPress, Joomla og Drupal i nyeste versioner kører uden problemer med PHP 7, men hvis man benytter egen kode, er der større chance for fejl. F.eks. udgår de gamle mysql-funktioner, som længe har været markeret som værende under udfasning (deprecated), men alligevel stadig bliver brugt af del. Her skal man skulle skifte til enten mysqli eller PDO.
Ændringerne er nærmere beskrevet på http://php.net/manual/en/migration70.php
Skulle du opleve fejl, kan du altid skifte tilbage til 5.6 og fikse koden, inden man opgraderer igen.
Hvorfor PHP 7 og hvad blev der af PHP 6?
Det kan lyde som et stort hop, at efterfølgeren til PHP 5.6 kommer til at hedder 7, men forklaringen er simpel. PHP 7 er nemlig andet forsøg på at lave en efterfølger til PHP 5, men for at undgå forveksling mellem de 2 nye versioner, fik det andet forsøg versionnummeret 7.
PHP 5.5 udgår snart
PHP 5.5 når EOL (end-of-life) d. 10. juli 2016 hos PHP udviklerne, hvor vi samtidig også må stoppe med at tilbyde denne version, da der ikke længere vil komme opdateringer – herunder sikkerhedsopdateringer. Alle brugere vil derfor automatisk blive opgraderet til 5.5 i løbet af juni, som først har EOL i 2018. Se nærmere på http://php.net/supported-versions.php
Vi anbefaler alle der stadig bruger 5.5 selv at opgradere forinden, så man kan komme evt. fejl i forekøbet og rette dem inden den gamle version udgår.
Kommende webhotel-forbedringer
Vi tilbyder allerede nu HTTP/2 til kunder med nginx som webserver, og senere i år forventer vi ligeledes at kunne tilbyde HTTP/2 til Apache. HTTP/2 er efterfølgeren til den efterhånden meget gamle protokol HTTP/1.1. HTTP/2 er baseret på den Google udviklede protokol SPDY, som er designet til moderne webapplikationer med mange parallelle forespørgsler. Samtidig giver den store hastighedsforbedringer for HTTPS sider, således at de ofte kører hurtigere end ukrypterede sider med HTTP/1.1.
Skriv et svar