Noget af det nemmeste du kan gøre når du har en idé til et projekt eller en virksomhed, er at bakke ideen op med registrering af tilhørende domænenavne. Det er både hurtigt og billigt, at sikre og opretholde brugsretten til domæner, og det er et nemt, men også vigtigt gøremål i enhver opstartsfase.
Når du søger efter domæner, gør du det samtidig med en branche af enkelt personer og virksomheder, der udelukkende registrerer domæner med henblik på videresalg, og det betyder oftest at vi alle søger forgæves efter ønskede navne, og hvad gør man så?
At købe og overtage brugsretten til domæner direkte fra en anden registrant, kan sagtens være det der skal til for at du får det bedste domæne til dig selv eller din virksomhed. Men i 2012 skete det markante, at ICANN, som står bag alle generiske domæner, valgte at sprænge markedet ved at tillade oprettelsen af helt nye endelser.
I 2013 så vi det første nye generiske top-level-domæne (gTLD) blive frigivet, og i 2018 findes der flere end 1.000 nye domæner at vælge imellem, hvor vi hos Netsite sælger omkring 200 af dem. I teorien skal de nye domæner åbne op for et låst marked, og give endnu flere mennesker adgang til deres egne og unikke adresser, hvad end formålet er e-mail, vidensdeling eller forretning.
Hos Netsite har vi pizzeriaer som bruger .pizza, fotografer som bruger .photo, reklamebureauer som bruger .agency og gallerier som bruger .gallery. Der findes altså nu en masse domæner med endelser på ord, som selv med deres engelske oprindelse, er alment kendte i Danmark.
.blog – Kun 170.000 registreringer og alligevel velkendt
I slutningen af september 2018 har .blog ca. 170.000 registreringer på verdensplan. Sammenligner du med .com, den ubestridte konge med over 100 millioner registreringer, er det en brøkdel. Men forskellen gør det blot meget nemmere at finde ledige domæner med .blog, som også i følge konventionerne, er gode domæner, og det er til din fordel.
Det er også værd at hæfte sig ved hvor udbredt selve ordet blog er, og at dette automatisk øger domænets troværdig, da det i jo sig selv relaterer til hjemmesider. For selvom domænet er nyt, har ordet blog levet i lang tid på internettet og eksisterer derfor i brugernes bevidsthed på højde med “.com”. Ordet blog er også et dansk ord, og optaget i den danske retskrivningsordbog.
I sammenligning giver .xyz (et andet af de nye domæner) f.eks. ingen mening, udover at være den sidste del af det engelske alfabet. Domænet har i slutningen af september 2018 ca. 2 millioner registreringer og har dermed status som et af det mest populære nye domæner. Populariteten skyldes den billige pris i sammenligning med de andre, og så en god del markedsføring. Men set i lyset af det, og med dets få registreringer, virker .blog som en endnu ubrugt ressource i domæneverdenen.
En sidenote: Firmaet der i dag ejer Google, Alphabet, har valgt abc.xyz som hoveddomæne, og det må siges at være godt fundet på.
.blog – Et domæne der både er specifikt og generisk
En blog i sin mest normale form, er informationer på en side præsenteret i kronologisk orden, hvor nyeste indlæg altid er øverst. I dag er det vi kender som en blog blevet udgangspunktet for rigtig mange “normale” hjemmesider, og det første man møder når man besøger et domæne. Eller, bloggen er den aktive del af en større hjemmeside, som viser man “lever” og udvikler sig. For virksomheder, er en blog oftest de nyheder man ønsker at dele med sine besøgende, og for andre projekter, er det mere en form for dagbog.
Men i stedet for at søge forgæves efter .dk og .com, kan det for dig, hvor din hjemmeside primært er en blog, være fordelagtigt og relevant at overveje .blog som dit hoveddomæne. Men også hvis du sigter mere bredt end det.
Et eksempel er den amerikanske forfatter Tim Ferriss, også kendt for sine podcasts i Danmark, der tidligere brugte http://fourhourworkweek.com/blog/ men i dag er skiftet til https://tim.blog/
Brug de nye domæner til nemme URL-pegninger
Vi har selv registreret netsite.blog, som via vores DNS service er opsat til at videresende besøgende til https://www.netsite.dk/blog/ – Udover at have sikret brugsretten til domænet, betyder det blandt andet, at vi nemt i tale kan henvise til vores blog ved blot at sige adressen som “netsite.blog”.
Men man kan sagtens forestille sig en blog have en meget mere kompliceret URL end www.netsite.dk/blog/ og hvilket blot gør det endnu mere smart med en sådan viderestilling og brug af domænet.
I stedet for at bruge subdomæner og undermapper, f.eks. på hjemmesider som allerede har en masse indhold, kan det give god mening, at bruge de nye domæner til selvstændige sider. Både Facebook og Airbnb har f.eks. lanceret specifikke sider på .design.
Det vil sige http://facebook.design/ i stedet for http://facebook.com/design/ eller http://design.facebook.com/
Korte domæner og kort domæne-endelse
Vi kan også tage udgangspunkt i næsten noget alle danskere kender til eller har hørt om: Roskilde Festival – I skrivende stund er både roskilde.blog og roskildefestival.blog ledige domæner, mens roskilde.dk og roskildefestival.dk naturligvis er taget.
roskilde.com og roskildefestival.com er ligeledes registrerede domæner. Men netop det korte og præcise ved roskilde.blog og roskildefestival.blog gør dem til glimrende domæner, om du så ønsker at lave en blog om selve byen Roskilde eller en blog om Roskilde festivalen.
Men roskilde.blog kunne også sagtens handle om festivalen og du undgår eventuelle varemærke problemer, samt du får et kortere domæne. Husk at det ikke er vigtigt at få lagt alle ord ind i et domæne, hvis man kan få et kortere et, eller hvis mange ord, gør at domænet bliver for langt.
Udnyt det danske sprog med de nye domæner
De nye genre-specifikke domæner, betyder også at du i stedet for f.eks. at inkludere dit fulde navn i domænet, kan få et kortere domæne med en smart opdeling, og oftest er mange danske ord (og i nogen grad navne) jo ledige i de nye domæner, da vores sprog på verdensplan ikke er særligt udbredt.
Skal du dække folketingsvalget? folketingsvalg.blog er ledigt. Fan af Karen Blixen? karenblixen.guide er ledigt.
I Odense findes et yoga studio kaldet Nordisk Yoga, som bruger domænet nordiskyoga.dk og det er der intet i vejen med. Det må siges, at være et perfekt domæne for dem, da det er kort og præcist. Men var de i dag en nyopstartet virksomhed på jagt efter deres hoveddomæne, kunne de grundet de nye domæner, vælge nordisk.yoga, som i skrivende stund er ledigt.
Og kigger du på hvordan begge domæner egentligt står skrevet – Hvilket er så pænest og mest enkelt?
De nye domæner er stadig for first movers
Man kan pege på mange af de nye domæne-endelser, og tænke, hvem i alverden vil nogensinde bruge dem?
Men blog, pizza, design, yoga er ord de fleste kender og kan stave til, og de fungerer derfor rigtig godt som domæne-endelser. Og jo flere der tager dem i brug, jo mere mainstream vil endelserne blive. Og jo mere mainstream de er, jo mere troværdighed vil de nye domæner få som decideret www-adresser.
Vi opfordrer derfor vores kunder til at bruge de nye domæner, ikke blot fordi det gør dem til first movers, og at man stikker lidt ud og får blikfang, men fordi der er en reel værdi i en del af dem. Vi rådgiver også gerne om valget af de nye domæner, hvis du kontakter os.
Skriv et svar