Du kan ikke have mellemrum i et domæne, men der kan i stedet vælges en bindestreg (-), som kan være med til at illustrere eller tydeliggøre et slags mellemrum i domænet.
Du bør højst bruge 1 x bindestreg, hvis overhovedet. I mange tilfælde kan man sagtens læse og forstå et domænenavn når det står ud i et, selvom at firmanavnet eller projektet bag består af to eller flere ord.
Et domænenavn behøver ikke at indeholde hele firmanavnet eller alle ordene på et projekt. Især ikke hvis det betyder, at domænet bliver for langt eller at der må bruges mere end 1 bindestreg. Så skal der f.eks. tænkes i forkortelser. For søgemaskiner er det også titlen, men især indholdet på selve hjemmesiden, man bliver fundet på.
Bindestregen kan dog være særlig relevant, hvis f.eks. du har et domæne der består af to ord, men hvor det første ord slutter på samme bogstav som det næste starter med. Det kan i mange tilfælde gøre domænet svært at læse, med mindre det så skilles ad med en bindestreg.
Et domæne uden bindestreg skal kunne læses så det ikke siger noget andet end tilsigtet.
Eksempel
Lad os antage at ‘Netsite’ hedder ‘Net Site’, og at vi står overfor at skulle registrere domæner til virksomheden for at få etableret en online-tilstedeværelse på internettet. Vi skal derfor vælge et hoveddomæne, hvorfra vores hjemmeside skal vises og hvorfra vi vil have vores e-mail.
Ved at søge på vores navn, finder vi ud af at både netsite.dk og net-site.dk ledige, men da vi ønsker at illustrere mellemrummet i vores firmanavn, er det net-site.dk vi får sikret brugsretten til. Vi går så i gang med at bruge det, men efter et stykke tid, hvor vi har set hvordan andre har valgt deres domæner, og efter at have fået rådgivning af vores udbyder, vil vi gerne skifte hoveddomænet til netsite.dk. For det er generelt et pænere domænenavn, og man kan uden videre læse navnet selvom mellemrummet (bindestregen) ikke er der. “t” og “s” er visuelt nemt at skille ad.
Desværre for os, så er der i mellemtiden et andet firma, som har sikret sig brugsretten til netsite.dk. Vi skulle altså have valgt at registrere begge varianter, da vi havde muligheden. Det betyder ikke at domænet nødvendigvis er tabt for os, men det betyder at vi enten må købe det af den virksomhed eller person, der har brugsretten til det, eller at vi må gå til Klagenævnet for domænenavne, for at rejse en sag om overdragelse.
Skal du registrere et domæne med bindestreg?
Så check ved samme lejlighed om det er ledigt uden bindestregen. Hvis kombinationen viser sig at være optaget uden bindestreg, kan det være problematisk at du lægger dig så tæt op ad et domæne der er registreret, og muligvis bliver brugt.
Det vil også være forvirrende for dine besøgende, at to nærmest identiske domæner repræsenterer to forskellige firmaer eller projekter. Men det gælder også den anden vej, for hvis domænet du søger potentielt set kunne være registreret med bindestreg, bør du undersøge om andre skulle have det.
Alt det kan du gøre nemt via vores domæne søger herunder:
Relaterede sider
Vi hjælper dig videre
- Chat
- salg@netsite.dk – Døgnet rundt
- +45 70 25 43 43
- Tweet til @netsite