Du er her: Forside > Domæne > Overvågning

Domæneovervågning

Via vores domænesøger tilbyder vi nem, gratis og ubegrænset overvågning af optagne domæner:

Kræver ikke oprettelse - Angiv blot din e-mailadresse og bekræft overvågningen via e-mail.
Status tjekkes dagligt, og du modtager en e-mail, hvis domænet bliver ledigt.
Via en månedlig fremsendt oversigt kan du altid afmelde et specifikt domæne eller dem alle.
www.
  1. Søg efter et domæne og få svar på hvilke navne der er optaget.
  2. Klik på knappen Overvågning ud fra dem du ønsker at overvåge.
  3. Indtast din e-mailadresse i efterfølgende popup-vindue og klik Tilmeld.
  4. Du modtager én e-mail pr. overvågning, hvor du skal bekræfte overvågningen via et link.

Et domæne vil altid have en udløbsdato

Når et domænenavn registreres er det altid for en given periode og domænet har derfor en udløbsdato, som er når den valgte periode slutter. Du kan normalt se hvornår det er ved at lave et whois-opslag på domænet.

Det er derfor også svært, at spå om en registrant fortsætter med det eller ej, også selvom ingen hjemmeside kan ses via domænet. Det kan f.eks. være det udelukkende bruges til e-mail. Oftest er det dog sådan at en domæneregistrering opretholdes, især hvis det har været registreret i mange år.

Hvornår slettes et .dk-domæne som er ophørt?

Særligt gælder det .dk domæner at de suspenderes, hvis ikke registranten betaler brugsretten for den kommende periode. En registrant kan også selv slette et .dk domæne via Punktum dks selvbetjening, men ellers vil der gå ca. 3 måneder fra suspendering til endegyldig sletning, hvorefter domænet bliver ledigt for andre at registrere eller går til den første i køen på Punktum dks venteliste.

Køb og salg af registrerede domænenavne

Det er helt normalt at købe sig til en overdragelse af et domænenavn, men der er også gråzoner. F.eks. må man ikke registrere .dk domæner med henblik på decideret videresalg.

Er der et domænenavn som er et must for dig eller din virksomhed, at have brugsretten til, men er situationen den at det er optaget, så er det en mulighed at vurdere domænet, og så afgive et købstilbud til registranten.

Hvad er den rette pris?

Hvad den rette pris er, kan der være vidt forskellige meninger om. Det afhænger i princippet af mange forskellige faktorer såsom hvor lang tid domænet har været registreret, om det bliver brugt på nuværende tidspunkt, og om hvilke planer registranten må have med det. Og så er der selve domænet, f.eks. om det består af 1 eller 3 ord, simpelthen hvor godt det generelt opfattes.

Du er naturligvis velkommen til at vende en købspris med os, for at høre vores professionelle vurdering.

Kom i kontakt med en registrant

I forhold til konkret at komme i kontakt med en registrant, må du enten besøge domænet for at se efter kontaktoplysninger eller lave et whois-opslag på domænet, og tage kontakt via oplysningerne i den offentlige kendte stamdata. For .dk domæner er tilknyttede e-mail-adresser ikke offentlige, og man må derfor ringe eller skrive et brev til registranten.

Bemærk: Grundet GDPR, er det nu stort set umuligt at se en registrantsoplysninger i whois.

Lyt til erfaringer med domæne-køb

ConvertKit ønskede at skifte navn til Seva, og købte via en broker, og længere tids forhandlinger, seva.com for 310.000 dollars - https://domainnamewire.com/2018/07/16/convertkit-seva/

Historien er her, at det kan lade sig gøre at købe ens ønske-domæne, men også at det kan kræve en hvis kapital. Men der er selvfølgelig også domæner, der sælges billigere. Et .com domæne på 4 tegn, vil f.eks. altid have et højt minimumsbeløb.

Klagenævnet for Domænenavne (.dk)

I Danmark er det muligt at indgive en klage over et .dk-domænenavn. Man kan gøre dette, hvis man mener en domæneregistrering er sket i strid med gældende dansk ret eller Punktum dks regler.

Du kan læse om nævnet og se afgørelser på https://www.domaeneklager.dk