Hvad er et domæne?

Et domæne er det, vi grundlæggende bruger på internettet til nemt at kunne navigere fra information til information og fra service til service. Domæner er ligeledes essienstille for vores e-mailkommunikation.

Google.com, som er manges fordør til internettet, er et domæne. Danmarks Radio har valgt: dr.dk

På mange måder kan domænenavne sammenlignes med vores fysiske verden, men adresserne er virtuelle og derfor principielt åbne for besøg fra alle med en internetforbindelse, uanset hvor i verden de befinder sig.

Et ledigt domænenavn kan tilsidesættes med en tom byggegrund, du relativt billigt kan købe brugsretten til. Når du har registreret domænet, er du dermed sikker på adressen, uden at du dog er tvunget til at "bygge" noget derpå.

Domænenavne kan ligge i dvale, uden at blive brugt til e-mail og/eller hjemmesside, så længe du bare opretholder brugsretten til dem. Hos Netsite sørger vi f.eks. for automatisk fornyelse af dine domæner, og du er dermed fri for bekymringer om udløb.

En domæneregistrering gælder globalt, og ingen andre kan have det samme domæne, ligesom det gælder for dit telefonnummer.

Et domæne er det afgørende element i det man kalder en URL (en web-adresse) og noget du ser i adresselinjeen i din internetbrowser, når du er på en hjemmeside. Og et domæne er den sidste del af en e-mailadresse.

Denne artikel, du læser nu, ligger for eksempel på Netsites domæne, netsite.dk – URL'en er:

https://www.netsite.dk/domaene/viden/hvad-er-et-domaene/

  • https:// er protokollen
  • www er et såkaldt subdomæne
  • netsite er navnet/hoveddomænet, hvilket kaldes et SLD (Second-Level Domain)
  • .dk er domæne-endelsen, hvilket kaldes et TLD (Top-Level Domain)
  • /domaene/viden/hvad-er-et-domaene/ er placeringen af dette indhold på vores hjemmeside

I sin tid kunne vi registrere domænet, da navnet var ledigt og siden da har det været udgangspunktet for virksomhedens forretning og services. Det samme kan du i dag med dit projekt.

Det var selvfølgelig et perfekt match for os, med et domæne, der passer til vores virksomhedsnavn. At opnå dette var dog langt nemmere i 1998, end det er i dag. Det betaler sig derfor at være kreativ, når man skal finde frem til et godt domæne.

Ikke kun for virksomheder

For private giver et eget domæne også god mening, især når det handler om at tage ejerskab over ens personlige e-mailkommunikation og selv at vælge e-mailplatformen. Du kan nemlig, ligesom med dit eget telefonnummer, få din egen e-mailadresse og en helt anden oplevelse med e-mail, end du for eksempel får på Outlook.com eller Gmail.com.

Kan alle registrere et domæne?

I Danmark slutter vores domænenavne på .dk, mens det i Sverige er .se. Men fordi du er fra Danmark, betyder det ikke nødvendigvis, at det skal være .dk, du vælger, når du skal lave en domæneregistrering. Du kan for eksempel også vælge .com eller .eu.

At blive registrant af et .dk-domæne eller andre domæneendelser kræver blot, at det er ledigt (eller at det kan købes af en nuværende registrant), og at du er villig til at give dine kontaktoplysninger til et så kaldt registry. I Danmark er dette registry Punktum dk, hvor du skal gennem en validering med MitID, når du har købt et .dk-domænenavn via vores domænesøger.

Domæner sikrer selvstændighed på nettet

Det unikke ved domæner er, at du selv definerer hvad denne virtuelle adresse skal hedde, og al indholdet. I stedet for f.eks. en Facebook-side til dit projekt, styrer du helt selv opførelsen og kompositionen af dit indhold med det, man traditionelt kalder en hjemmeside, men som også kunne være en webshop.

I forhold til e-mail bestemmer du derfor selv, både hvad der skal stå foran og efter @, samt hvilken e-mailplatform der passer dig bedst – Ved valg af for eksempel Netsites e-mailplatform får du gratis e-mailsupport via telefon.

Hvad er et subdomæne?

Når du besøger en hjemmeside hvor adressen stater med www., er det faktisk et såkaldt subdomæne der er i brug.

Et subdomæne opfattes som en separat side til f.eks. hoveddomænet (TLD'et), som i vores tilfælde er netsite.dk. Vi har valgt at have vores hjemmeside på www.netsite.dk, og har derfor sørget for at netsite.dk videresender besøgende til www.netsite.dk.

Det er vigtigt at sørge for at ens domæne virker med og uden www - Bruger du f.eks. WordPress som fundament for din hjemmeside, vælger du i WordPress, om din side specifikt skal bruges med eller uden www. Et webhotel hos Netsite sørger endvidere for, at denne viderestilling er i spil, uanset om du vælger at køre med www eller ej.

Det vigtige, særligt i forhold til søgemaskiner, er ikke at have samme indhold på et subdomæne, som på ens hoveddomæne. Og derfor træffes denne beslutning, om enten at bruge domænet med eller uden www. F.eks. bruger https://www.berlingske.dk/ www mens https://ekstrabladet.dk/ kører uden. Da begge domæner virker også med eller uden www, bliver det næsten estetisk om hvad man vælger at køre med.

At bruge www giver dog en forståelse for, at vi har med en hjemmeside at gøre. Bruges www ikke, er det selve TLD'et, der illustrere dette, og hvilket alle forstår når der skrives .dk. Det kan dog være sværere lige at se, hvis et af de nye domæner bruges, som f.eks. .pizza eller .yoga.

Subdomæner kan også bruges til relaterede sider eller services – F.eks. bruger vi mail.netsite.dk som den indgående mailserver til vores e-mailplatform.

Teknisk forklaring på domæner

Bag domænenavne findes det man kalder DNS. I et domænes DNS defineres f.eks. hvilken e-mailplatform der skal peges på og hvilken webserver, hjemmesiden skal hentes fra.

Domæner gør derfor internettet nemt at navigere på, altså foruden søgemaskiner, da de omsætter IP-adresser m.v., der er en tal-række, til noget for os nemt genkendeligt.